Briller til børn

Et godt syn gør alting nemmere

Flere og flere børn får briller og langt de færreste opfatter det som et handicap. Tværtimod. Det er ”tjekket” at gå med briller, og et godt syn er afgørende også for barnets livskvalitet og indlæringsevne.
Der kommer hvert år nye brilleserier til børn, og flere af de kendte sportsmærker fremstiller briller til børn. Briller er ingen hindring for sport.

Smarte briller med selvtillid

Vælg den rigtige brille til dit barn – Det er vigtigt at vælge den rette brille til dit barn, ikke kun for synets skyld, men også for barnets selvtillid og komfort. Hos os finder du et stort udvalg af børnebriller, der er designet til at være holdbare, lette og komfortable. Vi sikrer, at brillerne passer perfekt til dit barns ansigt og livsstil, uanset om det drejer sig om hverdagsbrug eller sportsaktiviteter. Vores mål er at gøre brillerne til en positiv del af dit barns liv, med stilarter, der appellerer til børnenes smag og fremmer deres selvtillid.

SKAL DIT BARN HAVE BRILLER?
Som forældre skal man være opmærksom på, om barnet ofte har hovedpine, koncentrationsbesvær ved læsning, gnider sig i øjnene, kniber øjnene sammen, helst vil se fjernsyn helt tæt på eller læser med en hånd for det ene øje. Hvis man observerer flere af disse punkter, bør man kontakte en øjenlæge eller bestille tid til en synsprøve hos os.

PROBLEMER MED SAMSYN
Barnets problemer kan skyldes et dårligt samsyn. Det betyder, at øjnene ikke arbejder ordentligt sammen, og det kan betyde vanskeligheder med at fokusere og dermed f.eks. med at læse. Et dårligt samsyn forringer koncentrationsevnen.

Husk, at kontaktlinser også kan være en mulighed for dit barn.

Kontakt os eller kom forbi, hvis du er i tvivl, om dit barn har synsproblemer.